Tibetanske Terrier

Den perfekte hund findes ikke, men F.C.I.`s standard beskriver den ideelle Tibetanske Terriers

udseende,bygning,bevægelser og temperament.

Anvendelse:     Selskabshund

klassifikation:  FCI Gruppe 9 (selskabshunde og dværghunde).Sektion 5 (Tibetanske racer).   

                     Uden brugsprøve.

Helhedsindtryk: Robust af bygning, middelstor, langhåret med ret kvadratisk omrids.

                       Udtrykket er beslutsomt.

Temperament:  Livlig og af venlig natur. En trofast ledsager med mange tiltalende træk.

                      Frimodig og årvågen, intelligent og modig, hverken arrig eller stridbar.

                      Optræder køligt over for fremmede.

Hoved:             Hovedet er rigeligt beklædt med lang pels, som falder frem over øjnene.

                      Underkæben har et lille skæg, som ikke må være for rigeligt.

Skalle:             Middellang,hverken bred eller grov. Den bliver gradvis lidt smallere fra

                      ørerne mod øjnene og er hverken kuplet eller helt flad mellem ørerne.

Stop:               Markeret foran øjnene, men ikke overdrevet.

Næse:               Sort.

Næseparti:      Kraftig. Længden fra øjnene til næsespidsen er den samme som fra øjnene

                     nakkeknuden.

Kæber,bid:       Underkæben er veludviklet. Fortænderne er placeret i en let bue, med

                      regelmæssige mellemrum, og stillet lodret i kæben. Saksebid eller omvendt

                      saksebid.

Kinder:          Kindbenene er buede, men ikke så kraftigt udviklede, at de virker frem-

                    stående.

Øjne:             Store og runde, hverken udstående eller dybtliggende, placeret ret langt fra

                    hinanden. De er mørkebrune med sorte øjenrande.

Ører:             Hængende, båret ikke alt for tæt ind mod hovedet. De er V-formede, ikke for

                    lange, og rigeligt beklædt med lange hår.

Krop:             Meget muskuløs og kraftfuld. Længden fra skulderspids til halerod er den

                    sammen som skulderhøjden.

Ryg:              Vandret over ribbenspartiet.

Lænd:           Kort,let hvælvet.

Kryds:           Vandret.

Bryst:           Veludviklet ribbensparti, der når godt bagud.

Hale:            Middellang, ret højt ansat og båret muntert i en krølle op over ryggen. meget

                   rigeligt beklædt med lange hår. Et knæk nær halespidsen ses ofte og er tilladt.

Lemmer:    

Forpart:        Med meget rigelig pels. Forbenene er lige og parallelle.

Skuldre:       Godt tilbagelagte.

Mellemhånd:  Let skråstillet.

Bagpart:        Med meget rigelig pels

Knæ:            Velvinklede.

Haseled:        Lavt ansatte haser.

Poter:           Store og runde, beklædt med meget rigelig pels, også mellem tæer og træde-

                   puder. Hunden træder godt ned på trædepuderne, og poterne er ikke

                   hvælvede.

Bevægelse:    Flydende, med god rækkevidde og kraftfuldt fraskub. I skridt og trav må bag-

                   benene ikke spore mere snævert eller bredt end forbenene.

Pels:

Hårlag:         Dobbelt pels. Underulden er fin og uldagtig. Dækpelsen er rigelig og fin, men

                   hverken silke- eller uldagtig. Pelshårene er lange, enten lige eller bølgede,

                   men ikke krøllede.

Farve:          Hvide, golden,  cream, grå eller røgfarvet, sort eller flerfarvet (parti-colour)

                  eller trefarvet (tricolour). Praktisk talt er enhver farve tilladt undtagen lever-

                  eller chokoladebrun.

Størrelse:     Skulderhøjde for hanner 35,6-40,6 cm. Tæver er en smule mindre.

Fejl:            Enhver afvigelse fra de forgående punkter betragtes som fejl, hvis betydning

                  for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

Bemærk:     Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

DKK`s Standardkommite, marts 2002          

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE